Presset på Fifa vokser markant fra nordisk side.
DBU går nu sammen med fodboldforbundene i Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne i et fælles krav til verdensforbundet: Fifa skal give en garanti for, at organisationen aldrig igen forsøger at rejse penge ved at sælge dele af sine turneringer til eksterne investorer.
Samtidig vil de seks forbund have hele forløbet omkring det fejlslagne projekt Fifa Forward Enterprise gransket af en fuldt uafhængig tredjepart. Det fremgår af en udmelding fra DBU.
Sagen rammer direkte ind i den voksende kritik af Fifa-præsident Gianni Infantino, som i forvejen er under pres efter flere spørgsmål om ledelse, gennemsigtighed og magtfordeling i toppen af international fodbold.
De nordiske forbund lægger ikke skjul på alvoren. I udmeldingen skriver DBU på vegne af de seks nationer:
“De seks nordiske fodboldforbund har mistet tilliden til Fifas præsident og har alvorlige bekymringer over organisationens governance og beslutningsprocesser på øverste niveau.”
Det er en usædvanligt skarp melding fra en samlet nordisk blok, og den kommer på et tidspunkt, hvor debatten om Fifas fremtidige kurs igen er blusset op. Kernen i konflikten er frygten for, at kommercielle interesser får for stor indflydelse på turneringer, som medlemsforbundene mener skal forblive under fuld sportslig og organisatorisk kontrol.
Derfor nøjes de nordiske lande ikke med kritik. De kræver også konkrete og bindende garantier for fremtiden. Ifølge DBU står de seks forbund skulder ved skulder med Uefa og de forslag, som de europæiske medlemslande enstemmigt har bakket op om.
Det betyder i praksis, at Fifa bliver bedt om klart og utvetydigt at afvise enhver fremtidig model, hvor privat ejerskab eller eksterne investorer får adgang til Fifas governance eller turneringer.
De nordiske forbund støtter samtidig et bredere internationalt krav om at få undersøgt investorprojektet til bunds. Her står Europa ikke alene. Også AFC i Asien og Concacaf i Nord- og Centralamerika har krævet en grundig gennemgang af forløbet omkring Infantinos projekt.
DBU formulerer det sådan:
“Vi støtter samtidig kravet fra AFC, Concacaf og Uefa om en fuldt ud uafhængig tredjepartsundersøgelse af forløbet omkring forslaget om Fifa Forward Enterprise.”
Dermed er kritikken ikke længere kun et europæisk anliggende. Flere af de tunge kontinentale forbund ønsker nu svar på, hvordan projektet blev udviklet, behandlet og forsøgt fremmet i Fifas system.
Det gør sagen ekstra følsom for Gianni Infantino. Da schweizeren blev valgt som Fifa-præsident i 2016, skete det i kølvandet på en massiv korruptionsskandale, som havde rystet hele fodboldverdenen. Dengang lovede han et mere gennemsigtigt, ansvarligt og veldrevet Fifa.
Netop derfor bider den aktuelle kritik hårdt. For de nordiske forbund peger ikke kun på ét enkelt projekt, men på et mere grundlæggende problem i Fifas måde at blive styret på.
De opfordrer også Fifa til at sætte en bred og uafhængig gennemgang i gang af organisationens governance-struktur. Målet skal være at få afklaret, om der reelt findes den nødvendige uafhængighed, de rette kontrolmekanismer, en sund magtbalance samt den gennemsigtighed og ansvarlighed, som reformprogrammet fra 2016 skulle sikre.
Med andre ord handler konflikten ikke kun om penge. Den handler også om, hvem der bestemmer i international fodbold, og hvor stærkt medlemsforbundene mener, at de kan stole på ledelsen i Zürich.
DBU havde allerede fredag sendt et klart signal, da unionen meddelte, at tilliden til Infantino er væk. Samtidig slog DBU fast, at man ønsker et troværdigt alternativ ved næste års præsidentvalg i Fifa.
Det gør den nordiske offensiv endnu mere interessant. For når seks forbund går samlet ud med så hårde krav, er det ikke bare en protest. Det er også et politisk signal frem mod et valg, der kan få stor betydning for magtbalancen i international fodbold.
Om Fifa vælger at imødekomme kravene, er endnu uvist. Men én ting står klart: Modstanden mod Infantinos kurs er blevet både bredere og mere organiseret. Og fra nordisk side er budskabet sendt med fuld styrke.