Tirsdag aften lukkede et transfervindue i Premier League, som allerede har skrevet sig ind i fodboldhistorien. De engelske klubber har denne sommer købt spillere for omkring 24 milliarder kroner, og det siger næsten alt om den økonomiske virkelighed i toppen af international fodbold.
Beløbet er så voldsomt, at det er svært at sætte i perspektiv. Men én sammenligning rammer meget godt: Summen ligger nogenlunde på niveau med Færøernes bruttonationalprodukt. Det er med andre ord ikke bare et travlt transfervindue – det er et marked, hvor enhver normal målestok er sat ud af kraft.
Onsdag er det så Superligaens tur til at lukke vinduet. Men mens danske klubber arbejder i en helt anden økonomisk skala, er udviklingen i England blevet et billede på, hvor ekstremt moderne topfodbold er blevet.
Pengene ruller hurtigere end nogensinde
Sportsøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte peger på, at flere mekanismer driver priserne op i et tempo, der virker stadig mere voldsomt. Han siger: “Jeg forstår godt, almindelige mennesker er ved at få kaffen galt i halsen, når de ser det.”
Ifølge ham handler det ikke kun om sportslige ambitioner. VM-effekt, global investorinteresse og økonomiske licenskrav i de enkelte lande spiller også ind. Klubberne sælger egne spillere, får penge i kassen og bruger dem hurtigt igen på nye handler, hvor udgifterne kan fordeles over flere år via lange kontrakter.
Det giver klubberne mulighed for at ramme økonomiske mål her og nu, selv om de reelt binder sig til store udgifter langt ud i fremtiden. Den model er blevet en central del af moderne transferstrategi, og den er med til at holde markedet glohedt.
Premier League er stukket af fra resten
Jesper Jørgensen vurderer, at Premier League nu står i en klasse for sig økonomisk. Ligaens samlede omsætning svarer ifølge ham til Bundesligaens og La Ligas tilsammen. Det forklarer også, hvorfor selv engelske midterklubber kan handle på et niveau, som mange traditionsklubber i resten af Europa ikke kan matche.
Et markant eksempel er Brentford, der sluttede som nummer ni i sidste sæson. Klubben har denne sommer hentet spillere for mere end 950 millioner kroner. Omkring 360 millioner kroner gik til midtbanespilleren Mamadou Sangaré, mens El Hadji Malick Diouf kostede cirka 305 millioner kroner.
Tottenham, der sluttede helt nede som nummer 17 i den seneste sæson, har samtidig brugt mere end 2,6 milliarder kroner på fire spillere: Sandro Tonali, Mateus Fernandes, Savinho og Jan Paul van Hecke. Det siger alt om styrkeforholdet, når en klub med den placering stadig kan købe ind i den størrelsesorden.
Absurde handler er blevet normalen
Markedets mest opsigtsvækkende handler viser også, hvor hurtigt priserne kan eksplodere. Angriberen Liam Delap er i sommer skiftet fra Chelsea til Nottingham Forest. Efter blot ét år i London, hvor han scorede tre mål, er han blevet solgt for knap 120 millioner kroner mere end året før.
Det er netop den type handler, der får kritikere til at spørge, om markedet har mistet enhver forbindelse til sportslig logik. Jesper Jørgensen siger: “Det er absurd.” Han peger samtidig på, at nervøsitet og hård konkurrence får klubber til at overbyde hinanden i jagten på at rykke op i hierarkiet.
Udviklingen stopper heller ikke ved Englands grænser. Paris Saint-Germain har denne sommer solgt spillere for mere end 2,61 milliarder kroner, selv om der ifølge vurderingen primært var tale om reservespillere. Det understreger, hvor mange penge der nu cirkulerer i toppen af europæisk fodbold.
- Premier League-klubber har købt for cirka 24 milliarder kroner denne sommer
- Brentford har brugt over 950 millioner kroner
- Tottenham har brugt mere end 2,6 milliarder kroner på fire spillere
- PSG har solgt for over 2,61 milliarder kroner
Spørgsmålet er så, om festen ender i et brag. Her er vurderingen fra sportsøkonomen klar: Der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen vender. Siden kommercialiseringen for alvor tog fart i begyndelsen af 1990’erne, er pengestrømmen i topfodbold kun gået én vej – og lige nu går den hurtigere end nogensinde før.