Et opkald fra Sporting CP får normalt pulsen op hos de fleste unge fodboldspillere. Den portugisiske storklub er et navn, der kan ændre en karriere på få dage, og for mange ville svaret være givet på forhånd.
Sådan var det bare ikke for Nicklas Helenius.
I podcasten Spillet bag spillet fortæller den tidligere AaB-angriber sammen med agent Mads Bach Lund om et opsigtsvækkende transferforløb, hvor Sporting forsøgte at hente ham til Lissabon. Mens forhandlingerne kørte, valgte Helenius ikke at sidde klistret til telefonen eller vente nervøst på næste besked. Han gjorde det modsatte.
Han tog i biografen.
Det efterlod agenten med løftede øjenbryn, for mens en mulig storklubshandel var i gang, forsvandt hovedpersonen helt ud af radaren i flere timer. Ifølge Mads Bach Lund satte Helenius telefonen på lydløs og var væk i tre en halv time, selv om han godt vidste, at Sporting var inde i billedet, og at der blev forhandlet.
For mange lyder det som en vild beslutning. Men for Helenius var det et tegn på noget langt vigtigere end klubbens navn og størrelse. Han kunne mærke, at timingen ikke var rigtig.
Følte sig ikke klar
Den tidligere AaB-profil forklarer i podcasten, at han ganske enkelt ikke følte sig klar til skiftet. Ikke nødvendigvis som fodboldspiller alene, men også som menneske.
“Jeg følte mig bare ikke klar. Der var nogle ting, jeg stadig skulle lære, både som menneske og blive mere voksen på en eller anden måde,” fortæller Nicklas Helenius.
Det er en bemærkelsesværdig ærlighed fra en spiller, der stod med en mulighed, mange ville have kastet sig over uden tøven. Sporting er ikke bare en stor klub i Portugal, men også en scene med europæisk opmærksomhed, pres og forventninger.
Netop derfor blev beslutningen heller ikke taget ud fra prestige. Den blev taget ud fra mavefornemmelse.
Og den mavefornemmelse forsøgte agenten i første omgang at udfordre. Mads Bach Lund fortæller med et grin, at han prøvede at tale sin spiller til fornuft, da argumenterne mod et skifte til Lissabon begyndte at dukke op.
“Jeg tror også, du sagde til mig: ‘Jeg kan ikke lide at spille i varme.’ Hvad fanden mener du? Det er Lissabon – det er jo en kongeby,” siger Mads Bach Lund.
Agenten måtte skifte kurs
Selv om agentens opgave er at åbne døre og skabe de bedst mulige muligheder, er der også en grænse. Når spilleren ikke kan se sig selv i projektet, skal planen ændres.
Det blev også konklusionen i sagen om Sporting. Ifølge Mads Bach Lund var mavefornemmelsen der ikke hos Helenius, og derfor måtte rådgivningen tage en ny retning. I stedet for at presse et stort skifte igennem blev fokus flyttet til næste mulighed.
Det er et interessant indblik i den del af transfermarkedet, som sjældent fylder mest i overskrifterne. Udefra handler handler ofte om penge, klubnavne og timing. Indefra kan de lige så meget handle om modenhed, trivsel og om at ramme det rigtige skridt på det rigtige tidspunkt.
For Helenius blev nej’et til Sporting ikke endestationen for en stor udenlandsk chance. Tværtimod.
Premier League-drømmen ventede
Beslutningen om at sige nej til Sporting førte senere Helenius videre til Aston Villa. Dermed blev Premier League-drømmen kort efter til virkelighed.
Set i bakspejlet giver historien derfor et andet perspektiv på den klassiske fortælling om, at man altid skal slå til med det samme, når en stor klub melder sig. For Helenius blev det afgørende ikke at tage det første og største navn, men at vente på det skifte, der føltes rigtigt.
Det gør også historien usædvanlig. Ikke fordi Sporting ikke var attraktivt, men fordi en ung angriber turde sige nej til en mulighed, som mange andre ville have set som umulig at afslå.
At han ovenikøbet valgte biografmørket frem for transferdramaet, gør kun fortællingen endnu mere speciel.
For i en branche, hvor telefonen sjældent får lov at ligge stille, valgte Nicklas Helenius i nogle timer helt bevidst at forsvinde. Og kort tid senere stod en endnu større liga klar med åbne arme.