Chelsea går ind til en ny sæson med endnu en stor ombygning i kulissen. Denne gang handler det ikke kun om nye navne, men også om en ny retning. Xabi Alonso har taget over på Stamford Bridge, og allerede inden første spillerunde er der nok at tage fat på: Enzo Fernándezs fremtid, et systemskifte, en dyr offensiv satsning og en transferlinje, der peger væk fra klubbens tidligere jagt på næsten udelukkende unge profiler.
Det gør Chelsea til et af de mest interessante hold at følge lige nu. For klubben har brugt massivt igen, men signalerne fra sommeren tyder også på, at ledelsen og den nye manager vil skabe mere balance i truppen og mere stabilitet omkring projektet.
Enzo Fernández er stadig det store spørgsmål
Midt i optakten til sæsonen har Enzo Fernández været centrum for stor opmærksomhed. Manchester City har været nævnt som interesseret, og prisskiltet har ifølge oplysninger ligget på 120 millioner pund. Men da fristen fredag passerede uden et bud i den størrelse, lød meldingen fra Chelsea-kilder, at midtbanespilleren ventes at blive i klubben i hvert fald frem til sæsonens afslutning.
Det lukker dog ikke sagen helt. Fernández har fortsat en lang kontrakt, men billedet er, at han ønsker bedre lønvilkår. Hos Chelsea er flere aftaler bygget op med bonusser og præstationsafhængige elementer, og forståelsen er, at argentineren ønsker en højere grundløn.
Det er også bemærkelsesværdigt, at Alonso tidligt i sit ophold talte varmt om profiler som Reece James og Cole Palmer, mens han var langt mere tilbageholdende om Fernández. Han bekræftede kun, at han glædede sig til at arbejde med ham, og at han er en stor spiller. Det efterlod et klart indtryk af, at sagen endnu ikke var landet helt.
Hvis Fernández bliver, ventes han stadig at få en central rolle i Alonsos planer. Men Chelsea vil samtidig gerne undgå, at starten på den nye æra drukner i spørgsmål om én spillers kontrakt og fremtid.
Back three eller back four? Alonso tester sin model
Et andet centralt tema har været Alonsos taktiske valg. Spørgsmålet er, om han vil kopiere den 3-4-3, som gav stor succes i Bayer Leverkusen, eller om han vil gå i en anden retning i London.
I de første tre testkampe spillede Chelsea med en firbackkæde. Det mindede mere om den struktur, Alonso tidligere brugte i Real Madrid, hvor det ifølge vurderinger ikke fungerede optimalt. I de seneste tre opgør har han i stedet brugt en trebackkæde, og det er sket samtidig med, at flere af de erfarne spillere er blevet klar.
Kampen mod Real Sociedad viste begge sider af projektet. I første halvleg faldt Chelsea for dybt, og bagkæden kom til at ligne en ren femmandslinje med Marco Palestra og Pedro Neto som wingbacks. Holdet havde svært ved at spille sig ud, presset sad ikke, og boldomgangen blev for løs. Efter pausen så det bedre ud. Chelsea rykkede højere op, tog mere kontrol over bolden og fik også et mere effektivt pres.
Det peger på, at Alonso stadig er i gang med at forme sit hold. Men det peger også på, at trebackkæden meget vel kan blive udgangspunktet, når sæsonen går i gang.
117 millioner pund for Morgan Rogers ændrer offensiven
Sommerens største investering er Morgan Rogers, der er hentet for 117 millioner pund. Han er ikke kommet ind som pynt. Han er købt til at løfte Chelsea med det samme, og hans samspil med Cole Palmer bliver et af de mest spændende punkter i sæsonstarten.
Mod Real Sociedad spillede Rogers til venstre i fronttrioen, Joao Pedro lå centralt, og Palmer startede fra højre. Men hverken Rogers eller Palmer fungerede som klassiske kantspillere. De trak ind i banen som indadgående angribere, og det passer godt til begge spilleres styrker.
På papiret ser det voldsomt ud. Joao Pedro har været brandvarm i opstarten med syv mål i fem kampe, og forbindelsen mellem ham og Rogers så lovende ud. Faktisk var det især de to, der fandt hinanden bedst i seneste test, mere end Rogers og Palmer gjorde.
For Palmer bliver sæsonen også vigtig. Hans første tid i Chelsea-trøjen satte barren ekstremt højt, men han har siden haft svært ved helt at ramme samme niveau. Nu kommer han ind til sæsonen med en fuld opstart og uden VM-belastning, og Chelsea håber, at det kan blive afsættet til en ny topsæson.
Sanchez holder fast i målmandsposten
På målmandsposten ser Robert Sanchez ud til fortsat at være førstevalg. Det siger en del om hans udvikling. Sidste sæson spillede han 51 kampe og virkede mere rolig og mere sikker end tidligere.
Der har været tvivl om hans spil med fødderne, og tidligere har Chelsea-fans været tydeligt frustrerede over hans beslutninger tæt på eget mål. Men i opgøret mod Real Sociedad leverede han flere redninger i første halvleg og viste igen, at han er vokset med opgaven.
Mike Penders fik minutter som indskifter, men alt tyder på, at han må vente lidt endnu. Lige nu er Sanchez nummer ét.
Henderson og Welbeck viser et nyt Chelsea
Måske det mest opsigtsvækkende ved sommeren er ikke kun de dyre køb, men typen af spillere, Chelsea har hentet. Jordan Henderson og Danny Welbeck er erfarne navne, og deres ankomst sender et klart signal om, at klubben vil noget andet end tidligere.
Under de seneste sæsoners mange managers har Chelsea haft problemer med disciplin, blandt andet med unødvendige gule kort. Her vurderes det, at Alonso og ledelsen ønsker flere spillere, der kender kravene på topniveau og kan sætte en standard i hverdagen.
“we definitely need more experienced players that know how to win things”
Det samme billede ses i købene af Maxence Lacroix på 26 år og Pep Chavarria på 28. Det ligner en erkendelse af, at klubbens tidligere transferkurs til tider var for usammenhængende. Nu forsøger Chelsea at bygge en trup, hvor talent og erfaring står stærkere side om side.
Hvad er succes i Alonsos første sæson?
Det store spørgsmål er, hvor hurtigt Chelsea skal levere. Internt virker projektet tænkt over flere år, og meget tyder på, at Alonso ikke bliver målt alene på en slutplacering efter sin første sæson. Udviklingen på banen og kulturen omkring holdet bliver mindst lige så vigtig.
Men forventningerne forsvinder ikke, bare fordi projektet er langsigtet. Når en klub bruger 117 millioner pund på Morgan Rogers, er målet ikke bare at snige sig med i top 10 eller nøjes med europæisk andenrangsfodbold.
“So getting into the Champions League and having a really strong cup run in the FA Cup or the Carabao Cup will probably be the aim.”
Det mål virker realistisk i et felt, hvor flere rivaler også står midt i forandringer. Liverpool har haft uro og omstilling, mens Manchester United går ind til sin første hele sæson under Michael Carrick samtidig med Champions League-belastning.
Derfor er scenen sat for Chelsea. Alonso skal ikke bare sætte et hold. Han skal sætte en retning. Og hvis de første uger bliver lige så dramatiske som sommeren, kommer der ikke til at mangle historier på Stamford Bridge.