Mandag går startskuddet til langbane-EM i svømning i Paris, og denne gang bliver det med et opsigtsvækkende comeback på deltagerlisten. For første gang siden 2021 er russiske og belarusiske svømmere igen med ved et europæisk mesterskab.
Det vækker modstand i Danmark, hvor SvømDanmarks formand Pia Johansen fortsat er klart imod beslutningen. Hun sidder samtidig i bestyrelsen i European Aquatics og har forsøgt at holde fast i linjen fra 2022, hvor Rusland og Belarus blev holdt ude efter invasionen af Ukraine.
“Min holdning er uændret. Jeg synes ikke, de skulle være her,” siger Pia Johansen.
Dermed går de danske svømmere ind til et vigtigt mesterskab med en politisk og sportslig virkelighed, de helst havde været foruden. Danmark stiller med 17 svømmere i Paris, hvor profiler som Helena Rosendahl Bach, Martine Damborg, Julie Kepp Jensen og Clara Rybak-Andersen er blandt navnene i truppen.
Beslutningen om at åbne døren igen blev truffet i februar af et flertal i det europæiske svømmeforbunds bestyrelse. Pia Johansen har både på formelle og uformelle møder argumenteret for at fastholde udelukkelsen, men uden held. Da det ikke lykkedes, blev næste mål at sikre, at de russiske og belarusiske udøvere kun kunne deltage som neutrale atleter.
Det er også den model, der gælder ved EM i Paris. Der bliver altså ikke tale om deltagelse under nationalt flag eller med nationalmelodi, sådan som situationen ellers har udviklet sig i den olympiske verden.
Tilbage i 2022 anbefalede Den Internationale Olympiske Komité, IOC, at russiske og belarusiske atleter og hold blev udelukket fra international sport som følge af krigen i Ukraine. Siden har kursen ændret sig markant. IOC mener ikke længere, at forbundene skal holde udøverne ude, og den russiske olympiske komité er midlertidigt blevet genindsat, så Rusland igen kan deltage ved OL som nation med flag og melodi.
European Aquatics er endnu ikke gået så langt, men presset har været massivt. Ifølge Pia Johansen har Rusland i flere år arbejdet hårdt for at komme tilbage, og der har også været en juridisk dimension i spil med trusler om en sag ved CAS, den internationale sportsdomstol.
Det har været med til at ændre styrkeforholdet i debatten. Og det har også ændret den danske tilgang. I 2022 lød meldingen fra Pia Johansen, at danske svømmere ikke burde stille op ved et VM, hvis russiske og belarusiske deltagere var med. Den position holder hun ikke længere fast i.
Forklaringen er, at Danmark nu står uden for flertallet og derfor må arbejde mere pragmatisk for fortsat at få indflydelse. Målet er stadig at fremme de demokratiske værdier i sporten, men vejen dertil går ifølge den danske formand nu gennem kompromiser frem for ultimative krav.
“Vi skal også være konstruktive i debatten, for ellers bliver vi kørt ud på et sidespor, og så gider ingen at høre på os,” siger Pia Johansen.
Det ændrer dog ikke ved, at EM i Paris har stor betydning for de danske svømmere. Mesterskabet er ikke bare en kamp om medaljer og placeringer her og nu. Det er også en vigtig del af opbygningen frem mod de kommende olympiske lege i Los Angeles i 2028 og Brisbane i 2032.
Netop derfor ønsker dansk svømning ikke at lade atleterne betale prisen for den internationale magtkamp. De danske svømmere skal levere i bassinet, selv om rammerne omkring mesterskabet langt fra er ideelle set med danske øjne.
Paris bliver derfor mere end bare endnu et EM. Det bliver et mesterskab, hvor sport og storpolitik igen støder sammen, og hvor de danske svømmere må navigere i en virkelighed, de ikke selv har valgt. På banerne handler det om tider, finaler og medaljer. Uden for bassinet handler det stadig om principper, pres og en konflikt, der langt fra er forsvundet.