De danske svømmere får igen russiske og belarusiske konkurrenter i bassinet ved et stort internationalt mesterskab.
Når langbane-EM i Paris åbner mandag, står deltagere fra Rusland og Belarus på startlisterne for første gang siden 2021. Det markerer et tydeligt skifte i international svømning, hvor døren nu igen er åbnet på klem for de to nationer efter flere års fravær som følge af krigen i Ukraine.
Fra dansk side er modstanden dog intakt.
Formanden for SvømDanmark, Pia Johansen, der samtidig sidder i bestyrelsen hos European Aquatics, lægger ikke skjul på, at hun helst havde set en helt anden beslutning.
– Min holdning er uændret. Jeg synes ikke, de skulle være her, siger Pia Johansen.
Hun peger på, at sport fortsat bliver brugt politisk fra russisk side, og at krigen stadig er i gang. Derfor har hun også arbejdet for at fastholde den linje, som blev lagt i 2022, da russiske og belarusiske atleter blev holdt ude.
Det lykkedes ikke.
Et flertal i European Aquatics’ bestyrelse besluttede i februar at åbne for deltagelse igen. Russerne og belaruserne kommer dog ikke tilbage under eget flag ved EM. De stiller op som neutrale atleter, præcis som det også var tilfældet ved sidste års VM.
Johansen fortæller, at hun både på formelle og uformelle møder har forsøgt at holde fast i den gamle beslutning. Da det ikke længere var muligt at samle flertal, blev næste mål at begrænse comeback’et mest muligt.
Det er også i det lys, at neutral status nu er blevet kompromiset.
Ifølge den danske svømmeformand har Rusland i længere tid presset hårdt på for at blive lukket ind igen. Samtidig har truslen om en sag ved CAS, Den Internationale Sportsdomstol, spillet ind i processen.
– Russerne presser drønhårdt på for at komme ind. Det har de gjort i flere år. Og de truer med at gå til CAS (Den Internationale Sportsdomstol, red.). Man har ikke lyst til, at sagen skal prøves juridisk, og det kan jeg godt forstå, for det er en politisk diskussion, siger hun.
Baggrunden er den udvikling, der er sket siden invasionen af Ukraine i 2022. Dengang anbefalede Den Internationale Olympiske Komité, IOC, at russiske og belarusiske atleter og hold blev udelukket fra international sport. Siden har IOC ændret kurs.
Nu anbefaler IOC ikke længere en generel udelukkelse af udøvere fra de to lande. Tværtimod er suspenderingen af Ruslands olympiske komité midlertidigt ophævet, så Rusland igen kan deltage ved OL som nation med både flag og nationalmelodi.
Så langt er European Aquatics ikke gået. Ved EM i Paris bliver der fortsat tale om neutrale deltagere og ikke officiel national repræsentation.
Også i Danmark har virkeligheden tvunget en justering frem. Tilbage i 2022 afviste Pia Johansen, at danske svømmere burde stille op ved et VM, hvis russere og belarusere var med. Den position holder hun ikke længere fast i.
Forklaringen er ifølge hende selv, at magtbalancen i international svømning har flyttet sig. Danmark står ikke længere på den vindende side i spørgsmålet, og derfor er kompromiset blevet den praktiske vej frem.
Det ændrer dog ikke på, at modstanden består politisk og værdimæssigt. Men i den sportslige virkelighed skal de danske svømmere stadig have mulighed for at konkurrere på højeste niveau.
Det er et centralt punkt for SvømDanmark, fordi årets EM ikke bare er endnu et mesterskab i kalenderen. Det får betydning for udviklingen frem mod de kommende olympiske lege i Los Angeles i 2028 og Brisbane i 2032.
Set med danske briller handler det derfor også om at beskytte atleterne mod at blive fanget i et internationalt magtspil, de ikke selv har skabt.
Danmark sender 17 svømmere til mesterskabet i den franske hovedstad. Truppen tæller blandt andre Helena Rosendahl Bach, Martine Damborg, Julie Kepp Jensen og Clara Rybak-Andersen.
Dermed venter der både et vigtigt sportsligt pejlemærke og en politisk betændt kulisse, når EM-skuddet lyder i Paris mandag.