Kevin Keegan, en af de mest markante skikkelser i engelsk fodbold gennem flere årtier, er død i en alder af 75 år efter kamp mod kræft. Det oplyste hans familie mandag.
Allerede i januar meddelte familien, at den tidligere England-spiller og -manager var blevet diagnosticeret med kræft i stadie fire og stod foran et behandlingsforløb. Nu er en af sportens helt store profiler gået bort, omgivet af sin nærmeste familie.
I familiens udtalelse hedder det: “It is with immense sadness that we announce that Kevin Keegan has passed away at the age of 75.” Familien oplyser samtidig, at han var sammen med sin hustru og sine døtre i sine sidste øjeblikke, og at de nu beder om ro og privatliv.
Keegan var langt mere end et kendt navn fra en svunden tid. Han var en spiller, der satte aftryk både i England og i udlandet, og senere en manager, der skabte nogle af de mest følelsesladede og mindeværdige øjeblikke i engelsk klubfodbold.
Som spiller nåede han næsten 750 klubkampe og vandt det engelske mesterskab tre gange med Liverpool. Han blev siden et internationalt ikon, da han i Hamburg vandt Ballon d’Or i både 1978 og 1979. Det gør ham til en af de ganske få engelske spillere, der har stået øverst på verdensscenen to år i træk.
For England spillede han 63 landskampe og scorede 21 mål mellem 1972 og 1982. Han bar også anførerbindet og blev i mange år betragtet som selve billedet på den moderne engelske offensivspiller med fart, energi og stor gennemslagskraft.
Efter karrieren som spiller vendte han tilbage til rampelyset som manager. Det skete i februar 1992, da han overtog et presset Newcastle-hold, der kæmpede for at undgå nedrykning til Division Two. Keegan fik hurtigt vendt udviklingen, reddede klubben og førte den siden op i Premier League i sin første hele sæson som cheftræner.
Det var dog især 1995/96-sæsonen, der cementerede hans status i Newcastle. Her spillede holdet sig frem som mesterskabskandidat og var på et tidspunkt 12 point foran Manchester United. Newcastle lignede længe en kommende mester, men sæsonen endte i stedet som et af de mest berømte kollaps i Premier Leagues historie.
Nederlag til blandt andre Liverpool og Nottingham Forest i slutfasen blev dyre, mens Alex Fergusons Manchester United vandt 13 af sine sidste 15 kampe og snuppede titlen. Newcastle sluttede fire point efter. Keegans følelsesladede tv-optræden med det berømte “I’d love it..” blev siden et symbol på både presset og passionen i hans tid på St James’ Park.
Han fik senere jobbet som engelsk landstræner og stod i spidsen for landsholdet fra februar 1999 til oktober 2000. Perioden blev turbulent. England røg ud i gruppespillet ved EM 2000 trods en sejr over Tyskland, og få måneder senere trak Keegan sig som landstræner umiddelbart efter et 1-0-nederlag til netop Tyskland i den sidste kamp på det gamle Wembley.
Efter landsholdet fortsatte han i Manchester City, hvor han førte klubben op i Premier League som vinder af Division One i 2002. Han forlod klubben i marts 2005 og meldte dengang ud, at han trak sig tilbage fra fodbolden.
Tilbagetrækningen blev dog ikke endelig. I 2008 vendte han tilbage til Newcastle i en følelsesladet genforening med klubben og fansene. Opholdet blev kortvarigt og sluttede efter otte måneder på grund af spændinger med klubbens ledelse og ejer Mike Ashley.
Reaktionerne på dødsfaldet er strømmet ind fra hele fodboldverdenen. Newcastle kalder ham en af de mest ikoniske, indflydelsesrige og elskede personer i klubbens historie og varsler, at man på et passende tidspunkt vil tage stilling til en varig hyldest.
Alan Shearer skrev kort og følelsesladet: “My Hero. My manager. My friend. Sleep easy Boss.” Også Liverpool, Manchester City, Fulham, Southampton, Manchester United, det engelske landshold og English Football League har sendt kondolencer.
Englands landshold har samtidig meddelt, at Kevin Keegan vil blive hyldet før Nations League-kampen mod Spanien på Wembley i september.
Keegan efterlader sig en sjælden fodboldarv. Han vandt store titler, blev kåret som verdens bedste, løftede klubber som manager og skabte øjeblikke, der stadig står skarpt i engelsk fodboldhistorie. For mange vil han blive husket som både superstjerne, leder og et af spillets mest intense ansigter.