Spanien er verdensmester efter en intens og til tider uskøn VM-finale mod Argentina, hvor Ferran Torres blev den store matchvinder med scoringen i den forlængede spilletid. Dermed kunne spanierne løfte trofæet efter en kamp, der bød på både nerver, rødt kort og en ophedet afslutning.
Finalen udviklede sig aldrig til den store fodboldmæssige forestilling, men Spanien satte sig alligevel tungt på store dele af opgøret. Det spanske hold havde mest kontrol, mest ro på bolden og langt lettere ved at diktere kampens rytme, mens Argentina i lange perioder jagtede uden for alvor at få fat.
Det afgørende øjeblik kom sent. Ferran Torres dukkede op i den forlængede spilletid og sendte Spanien foran med det mål, der endte med at afgøre hele VM. Argentina fandt ikke et svar, og dermed kunne de spanske spillere fejre endnu en stor titel.
Sejren understreger, hvor stærkt Spanien har set ud gennem hele turneringen. Holdet kom ikke flyvende fra start i sin første kamp, men siden da har Luis de la Fuentes mandskab sat et markant aftryk på slutrunden. Spanierne har været stabile, velorganiserede og svære at bryde ned, og de sluttede turneringen med kun ét enkelt mål imod sig.
Det siger meget om et hold, der både har haft defensiv disciplin og offensiv kvalitet. I finalen blev det ikke kønt hele vejen igennem, men Spanien viste igen den modenhed, der ofte kendetegner et mesterhold. Da kampen blev hård, og temperaturen steg, holdt spanierne hovedet koldt.
Argentina havde ellers rejst til finalen med håbet om at sikre sig sin anden VM-titel i træk. Den drøm blev knust i en kamp, hvor holdet havde svært ved at få sit spil til at flyde. De kæmpede hårdt og forsøgte at slide sig tilbage i opgøret, men de kom sjældent til at se komfortable ud mod et spansk hold, der virkede et skridt foran taktisk.
Presset voksede yderligere for argentinerne, da Enzo Fernández sent i kampen blev sendt tidligt i bad. Midtbanespilleren fik sit andet gule kort efter en voldsom tackling på Pau Cubarsí, og udvisningen gjorde jagten på en argentinsk udligning endnu sværere. Det røde kort blev et afgørende slag i en finale, hvor Argentina i forvejen havde svært ved at få kontrol over begivenhederne.
Og dramatikken stoppede ikke med slutfløjtet. Nederlaget satte tydelige spor hos de argentinske spillere, og følelserne kogte over i minutterne efter kampen. Flere spillere var involveret i urolige scener, hvor især Leandro Paredes markerede sig negativt ved at gå hårdt til flere spanske spillere. Flere endte i græsset i nogle billeder, der næppe vil pynte på Argentinas eftermæle fra finalen.
Det blev en bitter afslutning for et hold, der havde drømt om at skrive sig ind i historien med endnu et verdensmesterskab. I stedet måtte argentinerne se Spanien tage rampelyset og cementere sin position som det nye pejlemærke i international topfodbold.
For Spanien er triumfen endnu et bevis på, at holdet har ramt et niveau, som resten af verden nu må forholde sig til. Nationen er allerede europamester, og med VM-titlen oveni står Luis de la Fuente med et mandskab, der ser ud til at kunne dominere i de kommende år. Truppen rummer fortsat mange unge profiler, og det gør perspektivet endnu mere opsigtsvækkende.
Derfor bliver det også interessant at følge Spanien i den næste periode. En Nations League-turnering venter, og derefter retter blikket sig mod EM i Storbritannien om to år. Med den udvikling holdet har vist gennem denne slutrunde, ligner Spanien et landshold, som resten af toppen får meget svært ved at skubbe væk.
VM-finalen blev ikke husket for sprudlende angrebsfodbold. Den vil i stedet stå tilbage som kampen, hvor Spanien holdt fast i sit udtryk, overlevede det fysiske pres og slog til på det afgørende tidspunkt. Ferran Torres skrev sig ind i finalens historie, mens Argentina måtte forlade scenen med både sølvmedaljer og en tung eftersmag.