Aston Villa er tæt på at sikre sig Alejandro Garnacho fra Chelsea i en handel, der både rummer sportslig ambition og økonomisk finlir. Ifølge oplysningerne har Villa og Chelsea indgået en aftale om den argentinske kantspiller på en lejeaftale med en betinget købsforpligtelse, og betingelserne beskrives som lette at opfylde.
Den samlede pakke, inklusive lejegebyret, skal efter alt at dømme matche Chelseas prisforlangende. Sky Sports News har tidligere meldt, at London-klubben ønskede 42,6 millioner pund for Garnacho, som Chelsea selv hentede i Manchester United sidste sommer for 40 millioner pund.
Dermed kan 22-årige Garnacho være på vej videre efter blot én sæson på Stamford Bridge. Den argentinske landsholdsspiller er ikke mødt ind til Chelseas opstart, fordi han har fået mulighed for at arbejde på et skifte væk fra klubben.
Handlen kommer i kølvandet på sommerens helt store transfer mellem de to klubber, hvor Chelsea betalte britisk rekordpris for Morgan Rogers. Den aftale lød på 117 millioner pund og sendte et massivt økonomisk løft til Aston Villa.
Netop derfor er Garnacho-handlen mere kompliceret, end den umiddelbart ser ud. Både Chelsea og Aston Villa er for nylig blevet straffet af UEFA for brud på reglerne om finansiel bæredygtighed. Begge klubber skal derfor navigere meget præcist for ikke at risikere hårdere sanktioner.
Chelsea er desuden bundet af en fireårig forligsaftale med UEFA og er derfor underlagt skærpet kontrol, selv om klubben ikke spiller europæisk i denne sæson. For Aston Villa har salget af Rogers været afgørende, fordi den store gevinst hjælper klubben i forhold til både UEFA’s regler og Premier Leagues egne økonomiske rammer.
Men Villa skal samtidig genopbygge truppen efter flere afgange og finde spillere, der kan løfte holdet på flere fronter. Her passer Garnacho ind i profilen. Unai Emery har længe været begejstret for kantspilleren, og Villa har været på jagt efter mere fart og gennembrudskraft på kanten.
Problemet opstår, hvis UEFA vurderer, at Rogers- og Garnacho-handlerne i praksis udgør en spillerbyttehandel. Reglerne siger i forenklet form, at to handler i hver sin retning kan blive betragtet som én samlet udveksling, hvis de gennemføres inden for 45 dage af hinanden og har samme eller lignende betalingsstruktur og tidsfrister.
Hvis det sker, vil Villas store fortjeneste på Rogers-salget i UEFA’s regnskab ikke tælle som et fuldt overskud. I stedet vil gevinsten blive reduceret til forskellen mellem de to handler. Og med en pris på over 42 millioner pund for Garnacho ville det tage en markant bid af den økonomiske fordel, Villa netop har skabt.
Derfor er konstruktionen med leje og efterfølgende købspligt valgt. Den skal i teorien sikre Chelsea et permanent salg og samtidig holde handlen uden for kategorien spillerbytte. Men heller ikke den løsning er uden risiko.
UEFA har nemlig strammet grebet om den type modeller. Hvis en betingelse vurderes som næsten sikker på at blive opfyldt, kan myndighederne vælge at behandle aftalen som et permanent salg fra første dag. Så vil handlen stadig kunne blive regnet sammen med Rogers-skiftet.
Det betyder, at Chelsea og Villa skal sikre, at der er reel usikkerhed i aftalen. Betingelserne må gerne være overkommelige, men de må ikke være så sikre, at UEFA ser gennem konstruktionen med det samme. For Chelsea ligger der derfor en lille sportslig risiko i aftalen. Hvis Garnacho ikke får spilletid eller ikke rammer niveau, kan værdien falde hurtigt.
Set fra Villas side er der dog også en klar sportslig logik. Garnacho havde en svær første sæson i Chelsea, hvor konkurrencen især på venstrekanten var hård. Han spillede 1.217 minutter i Premier League fordelt på 25 kampe, hvilket svarer til under 49 minutter i snit pr. kamp.
Det tal er lavere end både Morgan Rogers og Emiliano Buendia leverede i samme rolle for Aston Villa i sidste sæson. Rogers nåede 1.528 ligaminutter, mens Buendia fik 1.527. Også produktionen var mere beskeden hos Garnacho. Han stod for fem målinvolveringer, hvilket giver én for hver 243. minut. Til sammenligning leverede Rogers en målinvolvering for hver 90. minut, mens Buendia lå på én for hver 190. minut.
Det rejser et naturligt spørgsmål om, hvor godt Garnacho passer ind hos Unai Emery. Villa-manageren har i høj grad haft glæde af spillere, der kan bytte side, søge ind i banen og skabe fleksibilitet i de offensive mønstre. Både Rogers og Buendia har vist den alsidighed.
Garnacho er en anden type. Han kan spille i højre side og har tidligere vist det, blandt andet da han scorede i FA Cup-finalen for Manchester United mod Manchester City. Men hans naturlige spil ligger stadig bredt på banen, hvor han gerne bliver ude ved sidelinjen og angriber direkte.
Hvis handlen falder helt på plads, kan det derfor kræve justeringer i Villas angrebsspil. Enten skal Emery tilpasse strukturen omkring ham, eller også skal Garnacho udvikle flere facetter i sit spil. Det bliver et af de mest interessante punkter at følge, hvis skiftet bliver endeligt bekræftet.
Lige nu peger alt på, at Aston Villa får sin ønskespiller. Men i denne sag handler det ikke kun om fart, driblinger og potentiale. Det handler også om at ramme den helt rigtige juridiske og økonomiske balance i et transfermarked, hvor UEFA holder skarpt øje med hver eneste detalje.